Beskæringer

Beskæringer med reb, klatresele og motorsav

Beskæringer er sammen med fældning virksomhedens primære kompetence inden for grønt arbejde.

Det kræver præcision i snittene med motorsaven, agilitet i rebarbejdet og forståelse af store legemer i bevægelse, når der kastes eller fires grene ned på jorden. Beskæringer fordrer også forståelse af træets type (eks. masse og fleksibilitet) og vurdering af faldretning og risici i forhold til personer og ejendom. Vores ypperligste mål er at gøre arbejdet hos vores kunder til en god og sikker oplevelse.

Udgangspunktet for en beskæring er et uforpligtende tilbud, hvor vi besigtiger de aktuelle træer. Her gennemgår vi sikkerhedsovervejelserne for den kommende beskæring – herunder fare for eks. bygninger, veje, haveinventar og anden nærtstående bevoksning.

Denne indledende øvelse foregår på Sjælland og de omkringliggende mindre øer, men vi tager også afsted til i Sverige/Fyn/Jylland, hvis det måtte ønskes. For en opgave langt væk fra vores base omkring Roskilde, kan det som udgangspunkt bedre betale sig for vores kunder, at købe os ind til en dagspris (8 timer) for 7000-8000 kr. ex. Moms. Denne pris inkluderer også: kørsel, 2×3 timers klatring, flishugger op til Ø20 cm. grene og to mænd.

Overordnet om beskæringer: 

  1. Hvis du betragter kronen fra de nederste grønne blade/løv/nåle til toppen, som værende 100%. Så kan jeg ved beskæring fjerne knap en tredjedel eller 33-40% af grenene – afhængig af trætype.
  2. Beskæring af træets krone kan reduceres på tre grundlæggende måder: 1.Beskæring fra toppen og ned (topkapning) dvs. at kronen flyttes tættere mod jorden, 2. Beskæring fra bunden og op (opstamning) dvs. at kronen løftes højere op. 3 Beskæring kan også ske ved en kombination af ovenstående metoder, så kronen flyttes lidt fra bunden og lidt fra toppen.
  3. Ved en fuldbeskæring er jeg rundt i alle træets dele/grene og former det, så det er æstetisk i balance.

Arbejdet foregår altid via. klatring, hvor vi tager stamme og grene ned i mindre sektioner, her bliver de enten kastet ned eller firet ned med reb. Det sker iført en sele, i kombination med et to-delt sikkerhedssystem: dels et savbeskyttet stål-wire (gjord) og et sikkerhedsreb. Når beskæring foregår via dette system, er klatreren altid sikret i mindst en af delene, når han skal over en gren.

Beskæring ved hjælp af klatring er væsentligt billigere end ved liftleje, og det kan desuden muliggøre fældninger på steder, hvor liften alligevel ikke kan komme til. 

Beskæringer og fældninger ligger som  tommelfingerregel i samme prisleje.