Toftagergård med 100 års mellemrum (1920 – 2020)


Virksomheden og jeg
Bygadens Topkapning er en enkeltmandsvirksomhed baseret på Toftagergård (anno 1777) i Kattinge landsby tæt på Roskilde, hvor jeg også bor med min kone og børn.
Jeg, Andreas Wittus Skottfelt (34), forestår den primære del af virksomhedens grønne opgaver i trætoppene.
Jeg er uddannet i det nu hedengangne Byens Træer ApS, hvor jeg har været fire år i mesterlære som arborist (fra fransk arbois = træ/skov).
Når det drejer sig om den administrative del af virksomheden, så trækker jeg på skrivebordserfaring fra mine år på Københavns Universitet, hvorfra jeg blev cand.mag i historie og statskundskab (2015).
Grundet min glæde ved både naturen og historie, driver jeg sideløbende med Bygadens Topkapning også Bunker af Vin – en gammel krigsbunker indrettet til salg og opbevaring af naturvin og andre gode sager – det kan du læse mere om her.
Dem på jorden
Jeg har typisk altid folk på jorden til at understøtte fældninger og beskæringer. Så I vil også kunne møde Clara, Simon og Christian, der både er flinke og dygtige med motorsavene.



