
Vi passer på klima og miljø - sammen
Vi, som arborister (af fransk Arbois = træ/skov), er særligt bekendte med træernes værdi. Vi lever af og i træerne. De er jordens lunger og fungerer som CO2-lager og som habitat for et væld af dyr og organismer. Derudover forsyner de os alle sammen med ilt og udgør en værdifuld og bæredygtig ressource. Men alt dette kan kun fungere, hvis vi værner om træerne.
Derfor har Bygadens Topkapning indgået et samarbejde med organisationen Plant Et Træ, der siden 1988 har plantet mere end 1,5 mio. træer i Danmark. Hver gang vi kommer ud til dig og fælder et træ, sørger vi for, at der også bliver plantet et nyt. Uden at det koster dig noget som helst. Derfor kan du have god samvittighed efter fældningen.
Hvis du gerne vil følge vores samarbejde med Plant et Træ eller selv donere et træ eller to, så kan du gøre det her.
For at passe på det nære miljø, herunder de umiddelbare omgivelser vi arbejder i og vores eget team, bruger vi udelukkende biologisk nedbrydelige drivmidler i vores maskiner. Det betyder miljøbenzin og miljøkædeolie, der er fremstillet vegetabilsk.
I Bygadens Topkapning vægter vi både social, klima- og miljømæssig bæredygtighed højt, såvel som vi mener, at det er vigtigt at give tilbage. Derfor støtter vi Verdens Skove, Danmarks Naturfredningsforening og Julemærkefonden.