Busk- og kratrydning

Tilgroning med træer og buske er en trussel mod de fleste af de lysåbne naturtyper, og rydning af opvækst er en stor og tilbagevendende opgave på mange naturarealer og i private haver.

Træer og buske skygger for vegetationen og hæmmer lyskrævende arter. De har ligeledes en udtørrende effekt på vådbundsarealer, fordi de øger fordampningen. Træer og buske opsamler desuden kvælstof fra atmosfæren og øger næringstofttilførslen.

Det er dog vigtigt at vurdere om der skal ryddes og i givet fald hvordan, idet enkeltstående træer og buske, buskadser, krat og lunde også har stor værdi som levesteder for mange arter. Det bør derfor vurderes, om der snarere er behov for en pleje af krattet end en blot en rydning.