Ofte stillede spørgsmål

Det er det gode spørgsmål – se mine priseksempler her. Det er det tætteste, som man kommer på et skrivebordstilbud. Som udgangspunkt kommer jeg altid ud, og kigger på træet og omgivelserne. Andet ville give for mange overraskelser (fx tæt beliggende trafikerede veje, bygninger, bede, el-ledninger osv.)

Basalt set betyder topkapning bare beskæring. Tommelfingerreglen for beskæring er, at man kan tage 1/3 af træets vedbærende krone (kronereduktion). Dvs. hvis 100% betragtes fra de nederste blade/nåle til de øverste. 

Beskæringen kan derefter grundlæggende ske på tre måder:

1. Fra bunden og op, hvor man løfter kronen højere op ved at fjerne de nederste grene (opstamning).
2. Fra toppen og ned (det som mange tænker som topkapning), hvor man fjerner toppen og dermed gør træet lavere.
3. En kombination af de to ovenstående muligheder. Dvs. at kronen både løftes lidt op og toppen bliver lidt lavere.

Alle tre kombinationer udføres altså for at flytte kronen, typisk fordi folk vil have mere sol et bestemt sted. Nogle beskærer også for at holde grene inden for skel osv. Grundlæggende kan man sige, at beskæring er til for menneskenes skyld og ikke for træerne. De fleste træer ville nemlig gerne naturligt slippe for beskæring, dog med forbehold for grene, der fx skarver mod barken og derved laver sår.

Grundlæggende kan man sige, at beskæring er for menneskenes skyld og ikke for træerne. De fleste træer ville nemlig gerne naturligt slippe for beskæring, dog med forbehold for grene, der fx skarver mod barken og derved laver sår (eks. på kronepleje). Så du kan beskære dit træ, hvis du mangler sol eller naboen klager over grene i skel (OBS: her er beskæring godt naboskab dvs. ikke forpligtet af hegnsloven, med mindre grenene er til fare for naboen). Plejen af din krone er altså grundlæggende: at den ikke bliver for stor i forhold til det træ, som du ønsker i din have, og at grenene ikke skarver mod hinanden og derved laver slidsår.  

Beskæring bruges også meget i forhold til frugttræer (opbygningsbeskæring). Dette skyldes, at man kan maksimere sit frugtudbytte ved beskære sig til mere lys og luft mellem grenene, hvilket laver mere og større frugt. Ved denne beskæringsform forsøger man, at få træet til at blive horisontalt fladt og opbygget i flere lag eller vertikalt fladt i et lag som ved espalier.

Kronerestaurering betyder grundlæggende en genskabelse af en krone, typisk efter storm- eller sneskader på træer, hvor der er knækket store grene. Her er der altså tale om en beskæring, som genskaber en ellers deform eller asymmetrisk krone.

Træer er ikke som præmis plejekrævende, når de står i skoven. Men under visse forhold og særligt i haver er der mange forskellige ting (bl.a. højde og bredde på træerne), at tage hensyn til, hvilket vil indvirke på træernes velvære og kræve pleje (beskæring). Som udgangspunkt er det godt for træer ikke at stå alt for tæt på andre træer, så de hver især får maksimalt lysindfald. Derfor kan udtynding af omkringværende træer være en god idé.

For yderligere information se spørgsmålet vedrørende beskæring ovenfor.

Det har været konventionel viden, at træer havde bedst af beskæring om vinteren, hvor der ikke er saftspænding i træerne. Den seneste viden viser dog, at træer faktisk tager bedst mod beskæring i vækstsæsonen dvs. fra forår til hen på efteråret. Det betyder dog ikke, at man ikke også kan beskære om vinteren, blot at træet er bedre til at hele op i vækstsæsonen. Man skader altså ikke et træ ved at beskære det om vinteren, men forlænger helingsperioden.

Træfældning såvel som beskæring kan derfor foretages hele året.

Ja det kan man sagtens, med det forbehold at klatringen er farligere i et vådt end et tørt træ. Frostvejr er glimrende arbejdsvejr med forbehold for is.

Tommelfingerreglen for beskæring er, at man kan tage 1/3 af træets vedbærende krone. Dvs. hvis 100% betragtes fra de nederste blade/nåle til de øverste. Nogle træer kan godt tåle mere fx kan pil, hassel og poppel stynes dvs. at de kan skæres over på et vilkårligt sted på stammen og stadig vokse videre derfra.

Ja, juridisk set må du gerne – og øvelse gør mester. Er det altid klogt? Nej! Der må du vurdere dine egne evner. Og lad være med at stå på stige, hvis du skal smide kæmpegrene eller træstykker ned; det er oftest ret farligt, hvorfor vi professionelle hænger fast i et reb.

Husk også at undersøge, om træet er bevaringsværdigt eller fredet, for så er det kun træ-specialister med en efteruddannelse (ETW, European Tree Worker), der må udføre beskæring.

Ja det er der, for det skal foregå sikkert for både træfælder og omkringværende og uden for stor gene for trafik. Det sidste kan der søges om tilladelse til, hvis det er nødvendigt fx at fælde indover eller i nærhed af et tæt trafikeret område.

NEJ – du må ifølge Hegnsloven ikke starte uden naboens tilladelse! Naboen ejer hele træet – også grenene, der hænger ind over dit skel (hegnsloven). Træer og alle dets grene uanset længde ejes af og bestemmes enerådigt af den eller de personer på hvis matrikel, at træet er rodfæstet. Her må i lave en aftale om godt naboskab, og det sker i langt de fleste tilfælde.

At man ikke uden aftale må skære grene af, det skyldes, at træer og buske kan lide skade eller dø af forkert beskæring.

Fra få sekunder til fire dage er det længste, som jeg har brugt på at klatre et kæmpe bøgetræ, som havde store grene, der hang indover bebyggelse.

Typisk certificerede arborister eller Skov- og Landskabsteknikere (fra fransk Arbois=træ/skov) fra Skovskolen i Nøddebo.

Ja det er fældesnittet, der grundlæggende definere retningen på træet, så det kan lande præcist, hvor man ønsker det. Det kræver dog også, at man bl.a. tager følgende forhold i betragtning: træets hældning, tykkelse, trætype, store sår og skader, store grene, vind, omgivende bygninger eller træer, der kan blive ramt og derefter få en ny retning.

Det afhænger lidt af, om det skal fældes i et stykke, hvilket kræver meget plads. Det kræver mindre plads, hvis fx træet fældes på midten eller klatres ned i mindre stykker, hvis der fx står objekter tæt på, som ikke må gå i stykker. Som udgangspunkt behøver man altså ikke særlig meget plads, men jo mere plads, jo mindre arbejdstid.

Se også spørgsmålet om afstand nedenfor for yderligere information.

Det er der ikke noget decideret krav til, men hvis dit hus står meget tæt på træet, så bliver fældningen dyrere, da der skal bruges mere tid på nøjsom planlægning og udførsel. Fældning ved klatring er jo opdeling af træet i mindre bidder, hvilket eliminerer alt for store skader, men samtidigt tager længere tid og skaber flere situationer, hvor der kan ske mindre skader.

Ved brug af motorsave, kiler, skovspil, klatrersele og reb.

Derudover kan man sige, at det er fældesnittet, der grundlæggende definere retningen på træet, så det kan lande præcist, hvor man ønsker det. Det kræver dog også, at man bl.a. tager følgende forhold i betragtning: træets hældning, tykkelse, trætype, store sår og skader, store grene, vind, omgivende bygninger eller træer, der kan blive ramt og derefter få en ny retning.

Se også de to ovenstående spørgsmål for yderligere information om plads og afstand. 

Det kan man enten gøre ved klatring eller ved at trække træet ned med skovspil i en anden retning. Retningen af træets fald er grundlæggende defineret af fældesnittet, så det kan lande præcist, hvor man ønsker det. Det kræver dog også, at man bl.a. tager følgende forhold i betragtning: træets hældning, tykkelse, trætype, store sår og skader, store grene, vind, omgivende bygninger eller træer, der kan blive ramt og derefter få en ny retning.

Det skal man, hvis man ikke vil have træet højere. Vandrisene er træets måde, at reagere på beskæring og de kan ikke undgås. Hvis du har masser af plads til træet, så bare lad dem være.

Det afhænger lidt at dit tidsperspektiv, mange træer kan lidt afhængigt af, hvad der er sket med dem blive æstetisk pæne igen. Det kræver dog tålmodighed i forhold til, at kronen skal have tid til at vokse til igen og måske kræver det også en beskæring.  

Hvis der fx er store områder i kronen som ikke sætter ved, blade eller nåle. Det er et godt tegn på at alt ikke er, som det skal være. Dette ikke iberegnet mindre grene og kviste uden blade – det kan være helt naturligt.

Store synlige svampe/svampefrugter er også gode tegn på mulig sygdom.

Åbne sår på stammen fra forkert beskæring eller storm- og snefald kan også være med til at invitere for mange ubudne gæster/bakterier indenfor.

Det er mig bekendt ret svært. Så at beskære sygdom væk er nok det tætteste, som jeg kommer på en træbehandling. Hvis dit træ har åbne sår på stammen, som træet har svært ved at lukke: sørg for at skære helt ind til grenkraven, så træet har nemmere ved at hele. Derefter kan du lukke såret med bivoks, som også bruges ved podning af træer. De fleste træer kan dog selv hele sår, men fx valnød og birk heler ret dårligt.

De fleste træer kan sagtens hele af sig selv med rigeligt sol og næring. De kan ligeledes leve mange år med sygdom, uden at dø. Du skal bare sørge for, at træet ikke er til fare for mennesker. Dvs. sørg for at få skåret store døde grene af (dem hvor træet ikke sætter friskt løv/blade/nåle).

Døde træer er farlige, fordi de ikke kan holde fast på deres egne grene, der kan falde ned. Og hele stammen kan jo også vælte, da rødderne har mindre greb om jorden.

Træer med store sår/skader/svamp er også farlige, da deres grene har dårligere vedhæng.

Det er der nogle gange i sæsonen fra marts-november, men typisk inden for 4-6 uger. Uden for sæsonen i december-februar går det stærkt. Kontakt os så hurtigt som muligt, så finder vi en tid. 

Ja, hvis det passer ind i programmet, og vi har mandskab og grej med. Hasteopgaver er oftest dyrere, men nogle gange passer de selvfølgelig ind.

Træflis er rigtig godt til surbundsplanter fx rododendron og blåbær. Blåbær vokser fx rigtig fint i en blanding af 50% flis og 50% spagnum.

Træflis kan også bruges som bunddække, på de steder hvor man vil minimere vækst af andre planter fx under hække eller gangarealer (så slipper man også for fliser og jorden dræner bedre regnvand væk!). Derudover anbefaler vi, at du beholder så meget af dit træ (træflisen) på grunden. På denne måde øges biodiversiteten, da der er masser af insektliv i træflis.

Det mest tydelige tegn på et dødt træ er manglende ved-/bladsætning. Så hvis du i foråret hverken kan se knopper eller blade, så er dit træ nok dødt.

Store områder i kronen med manglende ved-/bladsætning er et tegn på sygdom/svamp og måske forestående død.

Det er der flere svar på. Er det et stort træ med grene, der enten kan ramme mennesker, bygninger eller veje, så ”ja”. Hvis træet udsætter andre for fare, så bliver du ansvarlig, hvis det står på din grund.

Står det store træ på den anden side i bunden af din store naturgrund, så ”nej”, for her skaber det masser af biodiversitet. Træet vil selvfølgelig også kunne tabe en gren, men det er mest i storm, at døde ting falder ned pludseligt. Den store fordel ved at lade døde træer stå er, at det er et fremragende levested for masser af liv. Og når der er flere insekter, så får du flere fugle og liv i haven.

Det afhænger meget af trætype og placering. Vores ældste egetræer i Nordskoven er ca. 1200-2000 år. Dvs. eg bliver mega gammelt. De ældste træer i verden er over 6000 år gamle. Vores ældste bøgetræer bliver 300-400 år, men de fleste bliver i frodig jord snarere 200-300 år.

Birketræer bliver sjældent mere end 150 år. Se endvidere Naturen i Danmark og skemaet nedenunder.